Virksomhedsoplysninger

  • Virksomhed
    Rasmus Boldt Aps
  • CVR nummer
    35823107
  • Lokation
    Nyborg
  • Branchekode
    591110 Produktion af film og videofilm
  • Bibranche
    742000 Fotografisk virksomhed
  • Bank
    Lunar Bank
  • Regnr.
    6695
  • Konto nr.
    2003174762
  • SWIFT adr.
    LUNADK22
  • IBAN nr
    DK3366952003174762

Betaling og levering

Der kan betales kontant, via bankoverførsel eller mobile pay.

Betalingen af fotografering sker i 2 rater, med mindre der kun ønskes det antal billeder der er med i aftalte pris.

  1. rate er køb af session, sker før eller ved session, medmindre andet er aftalt.
  2. rate sker efter udvælgelse af billeder.

Ved betaling senere end 8 dage fra fakturadato (når billeder/video er færdige) beregnes 1% i rente pr. påbegyndt måned fra fakturadato. Hertil kommer desuden gebyrer på 100 kr. pr. gang i henhold til rentelovens regler (jvf. Lovbekendtgørelse Nr. 743 4/9-02)

Billeder og video leveres som download (Wetransfer link) som bliver tilsendt efter billederne er færdige og efter det fulde beløb er betalt.

Billeder og video ligger tilgængeligt til download i 7 dage. Får kunde ikke downloadet billederne indenfor de 7 dage, kan de sendes igen mod et gebyr på 300kr.

Hvis der ønskes anden levering er det selvfølgelig også muligt at lave en aftale om dette.

Ved bestilling af større opgaver eller special bestillinger som f.eks. videoopgave, bryllup, konfirmation, barnedåb eller lign. skal der betales et depositum afhængigt af opgavens art og størrelse. Dette depositum kan ikke blive tilbagebetalt, da tiden/dagen derefter vil være reserveret til den aftalte opgave, og derfor ikke kan benyttes af anden kunde.

Priser

Priser kan når som helst ændres uden varsel. De kunder, der har indgået skriftlig aftale forud for en prisændring påvirkes ikke af prisændringen figurerende på rasmusboldt.dk

Rettigheder og brugsret

Fotograf Rasmus Boldt har alle rettighederne over billedmateriale (Jf. ophavsretsloven) 70 år fra det de er fremstillet, hvilket ikke fraskrives ved køb.

Ved køb af billeder og video overdrages brugsretten til kunde når alt er betalt. Derefter kan kunde anvende billeder eller video til de aftalte formål.

Privat kunder køber retten til at bruge billederne privat, altså til eget forbrug og fremvise billeder offentligt på diverse sociale medier, gerne med kreditering af fotograf. Billederne må ikke bruges til markedsføring eller kommerciel brug, her skal der laves en erhvervs aftale.

Det er meget nærtliggende at lægge et filter over billederne på fx Instagram, men dette er ikke tilladt. Det ændrer det kunstneriske udtryk som er sat på billederne. Hvis der ønskes anden eller ekstra redigering skal det være fra fotografens side.

Billed/video materialet må ikke videresælges, udlånes eller på anden måde overdrages, med mindre der er lavet en erhvervs aftale om dette.

Erhvervskunder køber retten til at bruge billeder og video på egne sider, visitkort ect.

Hvis billederne f.eks. skal bruges til pressen eller videresælges, skal der laves en aftale om omfang og periode for brug.

Ved offentliggørelse i kommerciel sammenhæng, skal fotografens navn anføres uanset prisen på fotograferingen, jf. dansk lovgivning.

Marketing

Fotograf Ramus Boldt bruger ofte billederne til markedsføring på hjemmeside, LinkedIn, Facebook, instagram etc. hvilket kræver samtykke fra kunde jf. ophavsretslovens §60.

Billeder og video af private bruges derfor ikke uden tilladelse fra kunde, og kunde vil derfor blive spurgt omkring offentliggørelse af billeder.

Hvis billederne er taget i erhvervsøjemed eller som et led i udvidelse af portefølje vil de blive brugt til markedsføring med mindre andet er aftalt

Det er her vigtig at understrege at kunde til en hver tid trække sit samtykke til brug af billederne tilbage (Jf. persondatoloven)

Kopiering og brug af billeder

Ifølge lov om ophavsret er det ikke tilladt at bruge eller kopierer billeder og video.

Brug af billeder uden samtykke vil blive faktureret ud fra tiden det har taget at lave det færdige værk + 100 % i godtgørelse. Det samme gælder brug af billeder med vandmærke.

Billeder i online galleri er fremsendt til gennemsyn og må ikke kopieres, downloades, affotograferes, udskrives, gemmes eller på anden måde tages i besiddelse. De må ikke deles eller fremvises på sociale medier el. lign., men er udelukkende beregnet til gennemsyn og udvælgelse i forbindelse med bestilling. Sker dette alligevel faktureres der listeprisen pr. billede.

Fortrydelsesret

Ved køb af varer hos fotograf Rasmus Boldt er der ikke de normale 14 dages fortrydelsesret da det er varer specielt fremstillet (Bestillingskøb)

Jf. Forbrugeraftaleloven §18, Stk. 3

Aflysning

Ønsker kunde at aflyse senere end 24 timer før en aftalt fotosession, forbeholder fotograf Rasmus Boldt sig ret til at fakturere et beløb på 500 kr.

Skulle kunde, mod forventning, blive forhindret i at møde til det aftalte tidspunkt (feks sygdom), kan fotograferingen flyttes til en anden dato eller tid så fremt Rasmus Boldt bliver kontaktet inden kl. 08.00 på dagen for fotograferingen skriftligt pr. mail til info@rasmusboldt.dk

Møder kunde ikke op til aftalte fotografering uden varsel inden kl. 08:00 på dagen, forbeholder Fotograf Rasmus Boldt sig retten til at opkræve prisen for fotograferingen for tabt arbejdstid.

Var det fotografering og færdigredigerede filer i den aftalte fotografering, opkræves der 2/3 af den aftalte pris, dog minimum 500 kr.

Fotograf Rasmus Boldt forbeholder mig ret til at aflyse en fotosession ved sygdom eller andre uforudsete situationer. I det tilfælde, aftaler vi en ny dato for fotografering.

Klager og konflikter.

Hvis du som kunde ønsker at klage over en fotografering, levering af billeder eller anden ydelse, bedes du kontakte Rasmus Boldt hurtigst muligt på info@rasmusboldt.dk med en beskrivelse af problemet. Rasmus bestræber sig på altid at finde en tilfredsstillende løsning gennem dialog.

Reklamation over fejl eller mangler skal ske inden for rimelig tid (7dage) efter levering af billeder eller øvrigt materiale.

Da fotografiske ydelser er kreative og personlige produkter, vurderes reklamationer individuelt ud fra den indgåede aftale, briefing og den leverede ydelse.

Redigering, billedstil, komposition og kunstnerisk udtryk anses som en del af fotografens kreative arbejde og kan som udgangspunkt ikke danne grundlag for reklamation, såfremt arbejdet er udført i overensstemmelse med den aftalte opgave.

Ved tekniske fejl, manglende levering eller andre væsentlige mangler tilbyder Rasmus efter konkret vurdering genredigering, ny levering eller helt/delvist afslag i prisen.

Kan parterne ikke finde en løsning i fællesskab, afgøres eventuelle tvister efter dansk ret ved de danske domstole.

Persondatapolitik (GDPR)

For at indgå aftale om fotografering eller videoproduktion, er følgende oplysninger nødvendige fra kunden:

Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse

Der foretages registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og til fakturering. Oplysninger behandles fortroligt og videregives eller sælges ikke til tredjemand.

Som kunde  kan du til en hver tid trække sit samtykke til brug af billederne tilbage (Jf. persondatoloven).

Slettepolitik

Denne slettepolitik har til formål at fastlægge retningslinjer og procedurer for sletning af personlige data, når de ikke længere er nødvendige for de formål, de blev indsamlet til.

Billeder og video:

Projekter opbevare på lokale diske hos Sync.com

Projekter gemmes som 2 år som en service til kunden. Det betyder at der kan arbejdes videre med materiale eller genskabes tabt materiale i 2 år.

Skal det klippes eller redigeres igen inden for de 2 år, vil det nye materiale blive gemt i 2 år til trods for at det laves ud fra “gammelt materiale”

Råmateriale slettes efter 2 år og der vil derefter kun være de færdige projekt filer gemt hvor enkelte projekter bruges til portfolio

TFP projekter bliver direkte lavet til at promovere og vise udvikling hos model og fotograf og det giver derfor mening at beholde filerne i længere tid end ellers, dog slettes Rå materialet efter maks efter 5 år det er produceret og herefter vil model og fotograf udelukkende have de færdige filer til rådighed.

Filerne ligger tilgængelig hos Sync.com for modellen sammen med kontrakt der beskriver hvordan billeder kan/må bruges.

TFP - Time for portfolio

Ved tfp fotografering har fotograf Rasmus Boldt fuld brugsret over billederne. Model og fotgraf finder sammen frem til de bedste billeder fra fotosession og derved hvilke billeder der laves færdig til offentliggørelse.

Model kan til en hver tid trække sit samtykke til brug af billederne tilbage, såfremt dette sker er fotograf Rasmus Boldt berettiget til et vederlag og model betaler fuld pris for fotograferingen

Forbeholdt for ændringer

Rasmus Boldt forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website og Rasmus Boldt ApS. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Kreativ fotograf og videograf med base i Nyborg, klar til at hjælpe dig med spørgsmål eller et uforpligtende tilbud.

Du er er meget velkommen til at kantakte mig for mere information eller tilbud